top of page

   HF3  

Hvad er HF3?

HF3 er et tre-årigt hf-forløb for dig, som på grund af en diagnose har brug for ekstra ro, struktur og støtte i din uddannelse. En HF3 er en fuld hf fordelt over tre år. Det giver dig mulighed for en roligere skoledag med færre skift, og der er tid til lektiehjælp og vejledning i løbet af skoledagen. Med en HF3 får du præcis de samme muligheder som med den 2-årige hf, og den er dermed adgangsgivende til en lang række korte og mellemlange videregående uddannelser.

Støtte og vejledning

Med HF3 har vi mulighed for at give dig særlig støtte og vejledning. Det betyder, at der er tilknyttet en mentor samt lektiehjælpere til klassen, som du vil møde i din daglige gang på skolen, og som vil hjælpe dig med de udfordringer, der kan være, når man tager en ungdomsuddannelse. Du får også hjælp til at strukturere dine skriftlige opgaver, dit daglige skolearbejde og dine eksamensopgaver.

Rammerne

Som elev på HF3 vil du have en fast klasse og et fast klasseværelse i en mindre afdeling på skolen med direkte adgang til grønne områder. Det sikrer, at der er ro, der hvor du går, og at du samtidig føler dig som en del af skolen. I tilknytning til dit klasseværelse vil der være et arbejdsrum, som er indrettet, så der er mulighed for at skabe ro om individuelt arbejde og mulighed for at lave gruppearbejde. Du skal være indstillet på at gå i klasse med 21 andre elever og du skal være indstillet på, at der kun  er én lærer per klasse. Vi kan altså ikke tilbyde hverken eneundervisning eller specialundervisning.

Optagelseskrav

For at blive optaget på HF3 skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve og have en dokumenteret diagnose. Du kommer desuden til en optagelsessamtale, hvor vi sikrer os, at HF3 er den rigtige uddannelse for dig. Du skal søge senest 1. marts 2022 på optagelse.dk

Du kan ikke blive optaget på HF3 direkte fra 9. klasse.

HF3 INFOMØDE
HF3 2024.png

Åbent Hus

Tirsdag d. 16. januar kl. 19:00-21:00 og lørdag d. 20. januar kl. 12:00-14:00 holder EG Åbent Hus

 

Du vil blive mødt af en af vores fantastiske elever, der vil fortælle om skolen og give dig en rundvisning på skolen. Her vil du møde elever og lærere, der kan fortælle dig om de forskellige uddannelser og fag på EG. Du vil forhåbentlig også få et lille indblik i den fantastiske stemning som EG er kendt for. Vores elever vil fortælle om hverdagen, det sjove og festerne, nogle af vores dygtige musik elever vil stå for underholdning og både skolens studievejledere og ledelse står klar til at give dig individuel vejledning omkring valg af uddannelse.

 

Vi håber på at se dig og dine forældre og glæder os til at vise dig vores skole.

 

Dørene er åbne fra klokken henholdsvis 19:00 tirsdag og 12:00 lørdag, men du er velkommen til at komme som det passer dig. Vi står klar til at tage imod dig.

IMG_7933.jpg

Torsdag den 19. januar kl 19-21
Lørdag den 21. januar kl 12-14

HAR DU SPØRGSMÅL TIL HF3?

Har du spørgsmål, eller ønsker du at få mere at vide, er du velkommen til at kontakte vores HF3-mentor Bente Aasted på ba@esbjerggymnasium.dk

bottom of page