Elevhåndbog
Så snart du hører brandalarmen, skal du forlade bygningen gennem nærmeste flugtvej. Du skal følge instruktionerne i højtaleren og gå til samlingspunktet på boldbanen. Du må under ingen omstændigheder bruge elevatoren! Det er pedellernes og administrationens ansvar at sikre at skolen er tømt for personer.
Eftersom IT er et naturligt redskab i undervisningen, regner vi med, at du medbringer en bærbar computer i skolen. Om der er tale om en Windows PC eller Apple computer er underordnet, men det SKAL være en computer, som kører Windows eller MacOS. Computeren skal også have nok harddiskplads til at installere skolens software. Vi fraråder køb af Chromebook som studiecomputer, da den ikke er kompatibel med skolens Office-pakke og med de programmer, der bruges i matematikundervisningen.
Det er ikke muligt at låne en computer af gymnasiet.
Skolen tilbyder gratis licens til Office 365 (Bl.a. med Word, Excel, Powerpoint samt OneNote) til alle elever på Esbjerg Gymnasium. Licensen er gyldig, så længe du er elev på gymnasiet. Du får adgang til licensen i ugen før du starter på skolen. Du har selv ansvar for egen computer. Esbjerg Gymnasium tilbyder IT support i begrænset omfang. Du er samtidig selv ansvarlig for at få de programmer downloadet, der anvendes i undervisningen og til eksamen.
Det er vigtigt, du jævnligt tager sikkerhedskopier/backup. Gem vigtigt materiale flere steder evt. i skyen, som du har mulighed for med din Office 365 licens med brug af programmet OneDrive. Det kan anbefales, at du har flere browsere installeret på din computer. Ex. på PC : Internet Explorer og Chrome, – på Mac: Safari, Firefox eller Chrome. Når den ene browser står af og ikke kan klare en opgave, kan browser nr. 2 som regel løse problemet.
Elever kan få en midlertidig chip til elevatoren mod forevisning af en lægeerklæring eller andet der kan dokumentere et behov i skolens administation.
For at få adgang til øvelokalet skal du have en musikchip. For at få en musikchip, skal du udfylde en blanket i administrationen, og din musiklærer skal godkende og underskrive blanketten. Når blanketten er godkendt af din musiklærer, kan du få kodet en chip i administrationen. Chippen koster 100kr. De 100kr får du tilbage, når du afleverer chippen igen.
På EG bruger vi Ordbogen.com. Når du er på skolen, har du automatisk adgang. Hjemmefra skal du bruge dit Uni-login. Til eksamen og prøver skal du huske at hente og installere softwaren på din computer, så du kan bruge det offline.
Alle elever på EG har et abonnement på Microsoft Office 365. Du kan downloade og installere Office 365 gratis på 5 enheder. Har du problemer med din Officepakke, kan du få hjælp på IT-kontoret.
1 modul: 8.15 - 9.45 Formiddagspause: 9.45-10.05 2 modul: 10.05 - 11.35 Frokostpause: 11.35-12.05 3 modul: 12.05 - 13.35 Pause: 13.35-13.40 4 modul: 13.40 - 15.10
Rygning er ikke tilladt i skoletiden jf. ”Lov om røgfrie miljøer”. Det gælder uanset om man befinder sig på skolens område eller ej. Forbuddet gælder alle former for tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Skoletiden omfatter ud over undervisning også skemalagte eller på anden vis fastlagte aktiviteter som fjernundervisning, ekskursioner, brobygning, introduktionskurser m.v.
Det er muligt at leje et skab på skolen. EG har 450 skabe og det koster 100kr at leje et skab. Hvis du gerne vil leje et skab, skal du henvende dig i administrationen.
Når du er 18 år, kan du søge SU. Du skal søge SU via www.su.dk Har du spørgsmål, kan Lotte i administrationen hjælpe.
Med et Ungdomskort kan du rejse billigt til og fra dit uddannelsessted i Danmark, hvis du er elev på en ungdomsuddannelse eller studerende på en videregående uddannelse. Hvis du skal begynde på EG til august, kan du tidligst søge godkendelse til Ungdomskort fra medio juni. Læs mere om Ungdomkortet på www.ungdomskort.dk
Du skal logge ind på det trådløse netværk med din netværkslogin. Kan du ikke huske dit login, kan du henvende dig på skolens IT-kontor. For at bruge skolens computere og printere skal du også bruge dit netværkslogin.

