FØRSTE SKOLEDAG

F.E.T'erne står klar til at tage imod dig og de andre nye elever. F.E.T står for "fællesskabets-efterretningstjeneste" og er et team af elever, som arbejder med fællesskab mellem eleverne på tværs af klasser og årgange. 

 

Inde i 'Boksen' kan du se hvilken klasse, du skal gå i, og hvem dine klassekammerater er. 'Boksen' og festsalen ligger for enden af kantinen.

PROGRAM FOR FØRSTE SKOLEDAG

09.00 - 09.30

09.30 - 12.30

12.30 - 13.30

Velkomst i festsalen

EG-time & frokost

Her skal du møde din grundforløbsklasse, din kontaktlærer og dine F.E.T guider.

 

Frokosten bliver spist i kantinen, hvor vi har reserveret et bord til dig og din klasse. Hvis du ikke har madpakke med, kan du købe mad i kantinen, Kantinen laver en varm ret hver dag og forskellige sandwich. Kantinen tager ikke imod kontanter. Du kan betale med almindelige betalingskort og Mobilepay.

Fællestime i festsalen

Efter frokost skal du til fællestimearrangement i festsalen. En stand-up komiker kommer på besøg og sørger for, at du får en god slutning på din første skoledag på EG.

ANDEN SKOLEDAG: TORSDAG DEN 15. AUGUST

I første modul har du EG-time sammen med din kontaktlærer. Her får du blandt andet flere informationer om orienteringsløbet i Marbæk og om Introfesten, og der er forskellige fællesskabs-aktiviteter. Du skal også aflevere en seddel med dine kontaktoplysninger. Du kan hente sedlen her

Resten af dagen har du almindelig undervisning.

INTRO-FREDAG: FREDAG DEN 16. AUGUST

Hele fredag har du 'Intro-fredag'. Du skal på orienteringsløb i Marbæk, hygge på skolen om eftermiddagen, og til fest om aftenen. Du er "i skole" hele dagen - så du skal have dit festtøj med, når du kommer om morgenen. Vi låser din taske inde og passer på den, mens du er i Marbæk. Du får tid til at gå i bad på skolen, og gøre dig klar inden festen. Kantinen vil være åben om eftermiddagen, men måske bliver du glad for at finde en madpakke i din taske?

VELKOMMEN

TIL EG

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

© Esbjerg Gymnasium 2019