top of page
DSC_3406.jpg
Hvorfor vælge Esbjerg Gymnasium?

Der er et helt særligt fællesskab på EG. Udover alle festerne, caféerne og kulturarrangementerne har vi en masse traditioner. Vi holder fx en årlig musical, hvor mange af skolens elever medvirker, og EG-Games, hvor vi dyster på tværs af klasser og årgangene. Du kan også blive en del af de mange elevudvalg som Grøn Gruppe, Elevrådet, Festudvalget eller måske et udvalg, du selv opfinder.

På Esbjerg Gymnasium kan du glæde dig til at blive en del af et aktivt studiemiljø. Det summer af liv og god stemning og her er der plads til alle. Allerede fra første dag tager vores engagerede lærere godt imod dig og guider dig igennem den første tid. Du præger og former selv hverdagen ved aktivt at deltage i skolens undervisning og arrangementer.

Elitekultur og eliteidræt

På Esbjerg Gymnasium er der mulighed for at dyrke dit talent samtidig med at du tager din uddannelse. Tanken er at gøre det muligt for dig at gennemføre en gymnasieuddannelse med et godt resultat, samtidig med at du dyrker en tidskrævende hobby på højt plan. Du kan læse meget mere om elitekultur og eliteidræt her

DSC_3640.jpg

Er du interesseret i naturvidenskab, sprog, kunst eller samfundsvidenskab? Uanset hvor din interesse ligger, så har vi uddannelser, der matcher din drøm om en rød, blå eller international hue. Tag med på en spændende rejse gennem to eller tre år, hvor du får meget mere end bare en uddannelse. På EG vil du finde dig selv og få en masse nye venner. Vores undervisning er levende, og vores lærere er klar til at udfordre dig fagligt, så du kan opnå gode karakterer.

Studenter

Student 2024

Inden længe går eksamensperioden i gang, og efterfølgende springer vores studenter ud.

Det er en skøn tid, og der sker rigtig mange ting.  Her kan du få mere information om studentertiden, og hvad der sker på skolen.

Hjælp til lektierne!

Har du brug for hjælp til dine lektier, eller bøvler du måske med en skriftlig opgave? Vores studiecafé er åben hver tirsdag, onsdag og torsdag efter skole, og her kan du få masser af hjælp. Studiecaféen bliver også brugt som et hyggeligt frirum til gruppearbejde eller bare et sted at lave lektier i fred og ro. Studiecaféen har altid te, kaffe, saftevand og lækre snacks.

bottom of page